Ny udsigt fra cockpittet :o)
Det er sq udsigten fra min spritnye Qanik :o)
Endelig kom den så, Qaniken, den har været længe ventet og naturligvis skulle den ud og luftes i en fart..
Da jeg efterhånden har taget turen Petersværft - Farøbroen nogle gange var det på tide at forsætte en smule længere end broen.
Vejret var alt alt for godt, hold fast hvor var der varmt, det var lidt heldigt at jeg havde valgt ikke at bruge spraydeck'et den smule vand der røg indenbords var mere end velkommen.
Turen endte med at gå til Vordingborg, her er lidt billeder fra turen.
Jeg lurede lidt efter et godt sted at smutte i land, med godt mener jeg et sted hvor jeg kunne sætte snuden på land, Forklaring: Qaniken har et lille bitte hul og nogle overdimensionerede lårstøtter hvilket betyder at man selv under de bedste omstændigheder ligner en strandet hval der føder ved kejsersnit når man skal ud af kajakken.. med lidt øvelse går det sikkert bedre, men her på første tur skal jeg ikke nyde noget af at stige ud til bro/kajanlæg eller what ever uden noget træning under private former (lidt stolthed har man vel).. Sjovt nok findes der ikke nogen ordentlige steder i Vordingborg hvor man kan drøne på grund og lave en stilfuld/kontrolleret udstigning, lidt surt for jeg var efterhånden godt og grundigt øm i ..Bagdelen. Da jeg havde opgivet og var på vej mod Masnedø (Hvor jeg ved at der er en sandstrand) faldt jeg over denne lille godt gemte perle:
Og fra den anden side:
Og den pragtfulde udsigt:
Første indtryk af Qaniken; Super manøvredygtig med skag'en oppe og kursfast med skag'en nede, dog skal man justere lidt afh. af bølgerne - kajakken ruller helt vildt når skag'en er helt ude og bølgerne kommer fra siden - jeg har efterhånden fundet ud af at den indstilling der passer mig bedst er ca. 1/3 ude.
Efter +10 km. er man (jeg) særdeles øm/træt i bagdelen og mine hæle er om muligt endnu ømmere.
Der skal naturligvis afprøves diverse underlag osv. osv. en evt. løsning bliver 'postet' ved lejlighed.
Endnu et stykke sejlivet natur:
Jomfrutur i Qarniken: 26 km.
Endelig kom den så, Qaniken, den har været længe ventet og naturligvis skulle den ud og luftes i en fart..
Vejret var alt alt for godt, hold fast hvor var der varmt, det var lidt heldigt at jeg havde valgt ikke at bruge spraydeck'et den smule vand der røg indenbords var mere end velkommen.
Turen endte med at gå til Vordingborg, her er lidt billeder fra turen.
Jeg lurede lidt efter et godt sted at smutte i land, med godt mener jeg et sted hvor jeg kunne sætte snuden på land, Forklaring: Qaniken har et lille bitte hul og nogle overdimensionerede lårstøtter hvilket betyder at man selv under de bedste omstændigheder ligner en strandet hval der føder ved kejsersnit når man skal ud af kajakken.. med lidt øvelse går det sikkert bedre, men her på første tur skal jeg ikke nyde noget af at stige ud til bro/kajanlæg eller what ever uden noget træning under private former (lidt stolthed har man vel).. Sjovt nok findes der ikke nogen ordentlige steder i Vordingborg hvor man kan drøne på grund og lave en stilfuld/kontrolleret udstigning, lidt surt for jeg var efterhånden godt og grundigt øm i ..Bagdelen. Da jeg havde opgivet og var på vej mod Masnedø (Hvor jeg ved at der er en sandstrand) faldt jeg over denne lille godt gemte perle:
Første indtryk af Qaniken; Super manøvredygtig med skag'en oppe og kursfast med skag'en nede, dog skal man justere lidt afh. af bølgerne - kajakken ruller helt vildt når skag'en er helt ude og bølgerne kommer fra siden - jeg har efterhånden fundet ud af at den indstilling der passer mig bedst er ca. 1/3 ude.
Efter +10 km. er man (jeg) særdeles øm/træt i bagdelen og mine hæle er om muligt endnu ømmere.
Der skal naturligvis afprøves diverse underlag osv. osv. en evt. løsning bliver 'postet' ved lejlighed.
Endnu et stykke sejlivet natur:
Ruten
Jomfrutur i Qarniken: 26 km.
