onsdag den 31. august 2011

En god side som forhåbentligt udvikler sig.

Dette link blev delt af Anette Kjær Larsen på Facebook, jeg syntes at det var så godt at det også måtte deles her (så jeg selv kan finde det igen) ;o)

Find de gode kajak-ruter 

Find kajak-rute: Sådan gør du

Find ”Ud i Naturen-kortet” på Naturstyrelsens hjemmeside:
Indkreds din søgning i venstre spalte:
- Vælg hvilket område af landet, du vil søge i (i venstre side).
- Vælg kategorien ”Roning og sejlads”.
- Vælg underkategori: ”Kajak-ruter”.
Du kan vælge en rute, der passer til dine forudsætninger i kajak. Der står længde og en niveau-vurdering på kajak-ruterne.
.

torsdag den 25. august 2011

Endelig en sæl i sigte.

23/8-11, 12 km.

Tredie gang er lykkens gang :) så fik jeg endelig set sæler, hele 4 stk. var der, dog var der kun en der var fotogen..
Som man kan se lader zoom funktionen en del tilbage at ønske men det tror jeg gutten er ligeglad med, han syntes vist at jeg var lidt for tæt på trods zoomen.

Om selve turen er der ikke så meget at skrive om andet end at jeg fik prøvet min reservepagaj - Sikke en møg pagaj, bladet svejer (eller hvad det hedder) for meget, det sidder "fast" i vandet når man skal hive det op! jeg fandt ikke nogen vinkling hvor den svuppede op som den skulle, jeg var mørbanket i skulderne efter bare 20 minutters roníng så det bliver en dødsdom til dén pagaj.



Hvis det nu skal vise sig at det blev årets sidste tur i solskin og +20gr. så er der lige et billed der kan hjælpe på hukommelsen.

tirsdag den 23. august 2011

Opsamling.

Puha, sikke en travl tid - der har ikke været meget ro-tid de sidste pr. uger men lidt er det da blevet til.

Det er blevet til 2 ture og lidt seriøs roning.
De to ture har været i farvandet omkring Knudshoved/Avnø for at se på sæler men de pokkers dyr gemmer sig så dem har jeg ikke set noget til endnu..
15 km. samlet roning.

Det seriøse roning har været som føl i to weekender på EPP2 kurser, det har været yderst lærerigt og har givet lyst til at prøve at få minimum EPP1 instruktør beviset så man kan blive hjælpeinstruktør, men det skal der lige forskes lidt i før der tages beslutninger...
ca. 10 km over to weekender.

Dette indlæg bliver nok redigeret nogle gange da det er rimeligt tyndbenet i den nuværende udgave.

mandag den 1. august 2011

Sæl safari der gik i vasken.

29/7-11, 7 km.
Havde planlagt en tur ud og se på sæler "live & ufiltreret" ved Svinø-->Avnø, men som altid når man planlægger noget så går der noget galt!   Denne gang var det min mangel på erfaring der stod for det meste...
Det gik ellers meget godt med at komme til Svinø (hvor der regelmæssigt bliver rapporteret om solbadende sæler) herfra begynder det så at gå galt, de indfødte havde placeret en aflåst bom over vejen så adgang til stranden via automobil var afskåret for alm. dødelige, jeg havde naturligvis ikke taget rullemarie med og jeg er sq ærlig talt for doven til at slæbe kajakken de små 400m der er til vandet! Så lettere nedtrykt begyndte jeg hjemturen, helt atypisk var jeg årvågen og snarrådig da jeg spottede nogle biler der var parkeret nærmest på strandkanten ved noget byggeområde (!) ind med mig også, heldigvis skulle man kun slæbe kajakken 25m for at være i vandet :o) her er det så at jeg måske lige skulle have stukket fingeren i sandet og kikket lidt nærmere på det flotte skum der var på bølgerne, men nej, nu var alt jo klar til Safari 'en og selvom solen var godt gemt bag et stålgråt skydække så måtte sælerne jo være derude et sted alligevel.
Nå, mig ud gennem "brændingen" der så mere farlig ud end den var, 10m ud og så rundt! hva' sattan var det der skete!?!? nå men, jeg har jo et stk. vellykket grønlændervending på CV'et så er det jo barnemad at gøre det igen, det viste sig at være lidt mere kompliceret end den skønne sommerdag hvor man havde svømmebriller på og en backup hjælper stående, så før jeg fik fumlet pagajen i rette stilling (og bukket mig nok til at knolden ikke skrabede på sandbunden) var jeg løbet tør for luft, øv, heldigvis er jeg noget af en ørn til at bruge "katapult metoden", gu'ske lov var der jo ikke langt ind så jeg spadserede ind og tømte af, sjovt så nemme folk er at underholde, de øvrige strandgæster syntes åbenbart at det er god stil at pege fingre og stangstirre. Planen var herefter ændret fra safari til "survival in the waves"

Strandgæsterne kom til at vente længe på den næste halve-grønlænder og der var jeg næsten uden skyld - Efter en masse ind og ud med surf og sjov kantstillede mit ror sig på vej ind på en god bølge, pludselig gik tingene ret stærkt: da jeg ikke kunne rette roret op vha. pedalerne prøvede jeg at trække det op med det resultat at roret røg af!! næsten i samme splitsekund syntes jeg åbenbart at der skulle trænes lidt rul! Endnu engang var det kun de første 50% af rullet der gik godt, så ud igen :o( Nu var der ca. 100 meters strandafstand til forskel på første og andet styrt - Som indehaver af EPP2 skulle det være en smal sag at smide paddlefloaten på og svippe sig tilbage i sadlen, men det var det bestemt ikke, efter roret var kommet på plads tog det meste af et kvarter at komme ind igen!! Det var jeg en smule rystet over, jeg tror at jeg begik alle de fejl man kunne og mit grej var ikke iorden, det skulle først tilpasses og hjernen skulle vrides for at gøre tingene rigtigt
- Så kære læser: Hvornår har du sidst trænet en selvredning? jeg skal ihverttilfælde til at træne det regelmæssigt, sikke en øjenåbner.
Nå, vel oppe i båden igen fik jeg lige en puster mens der blev pumpet, lidt overraskende at se hvor langt man kan drive på "kort" tid, det var et helt nyt publikum der stod på stranden og....heppede!? hmm, tilbage til mit stampublikum ved udg. punktet, da jeg ikke var i humør til at uddele autografer blev jeg ude en lille halv time mere, bare lige nok til fanskaren var halveret :o9
Og til alles info. fik jeg set sæler den dag: de var godt nok noget døde i sværen, det var to stakkels udstoppede dyr i vinduet til Avnø's naturskole.

Alt i alt var det en lærerig dag og den eneste teknik jeg fik trænet var overlevelsesteknik!