Sikke dog et skønt vejr, og det fortsætter ugen ud...
Vejret blev fejret med en tur i Narpaen med start ved Petersværft.
Turen gik op til Farøbroerne, det var dog kun den lille der blev besøgt, næsten helt oppe ved broen oplevede jeg den helt unikke ting der kan beskrives som at springe buk over en kæmpesten, stenen lå og lurede lige under overfladen og jeg nåede kun at tænke "nu ryger jeg i" en lidt særpræget følelse at mærke stenen passere fra hælen til rumpen, en ting PE-kajakker kan slippe nogenlunde helskindet fra men som glasfiber kajakker ikke slipper helt så heldigt fra, men stenen blev "selvfølgelig" forceret uden vandgang, jeg vil gerne tro at det skyldes min blændende tekniske kunnen i kombination med mine katteagtige reflekser men jeg nåede som sagt kun at tænke 1 tanke før det var overstået... set i bakspejlet var der desværre ikke rigtig noget at lære fra denne oplevelse udover at shit happens - stenen var umulig at spotte da der var lidt modlys og vandet var roligt, så sår'n er det bare ;o)
Vel ankommen tilbage ved Pedersværft fik jeg minsandten et ekstra nummer fra naturens side; en lille flok på 4-5 Marsvin passerede haven bedst som jeg stod med det ene ben i bilen - ikke lige det bedste udgangs punkt for nogle gode billeder, men jeg fik gennemrodet bilen efter kameraet i ekspresfart og galoperet hen hvor man kunne se flokken forsvinde mod horisonten, det blev ærgerligt nok ikke til at billed med mere end en enkelt oppe ad gangen..
Super afslutning på en dejlig tur.
Vejret blev fejret med en tur i Narpaen med start ved Petersværft.
Turen gik op til Farøbroerne, det var dog kun den lille der blev besøgt, næsten helt oppe ved broen oplevede jeg den helt unikke ting der kan beskrives som at springe buk over en kæmpesten, stenen lå og lurede lige under overfladen og jeg nåede kun at tænke "nu ryger jeg i" en lidt særpræget følelse at mærke stenen passere fra hælen til rumpen, en ting PE-kajakker kan slippe nogenlunde helskindet fra men som glasfiber kajakker ikke slipper helt så heldigt fra, men stenen blev "selvfølgelig" forceret uden vandgang, jeg vil gerne tro at det skyldes min blændende tekniske kunnen i kombination med mine katteagtige reflekser men jeg nåede som sagt kun at tænke 1 tanke før det var overstået... set i bakspejlet var der desværre ikke rigtig noget at lære fra denne oplevelse udover at shit happens - stenen var umulig at spotte da der var lidt modlys og vandet var roligt, så sår'n er det bare ;o)
Vel ankommen tilbage ved Pedersværft fik jeg minsandten et ekstra nummer fra naturens side; en lille flok på 4-5 Marsvin passerede haven bedst som jeg stod med det ene ben i bilen - ikke lige det bedste udgangs punkt for nogle gode billeder, men jeg fik gennemrodet bilen efter kameraet i ekspresfart og galoperet hen hvor man kunne se flokken forsvinde mod horisonten, det blev ærgerligt nok ikke til at billed med mere end en enkelt oppe ad gangen..
Super afslutning på en dejlig tur.
Dagens distance: 10,5 km.
